Blog Archive - AOA / Alt Om Århus These writings were from AOA.dk (Alt Om Århus) Copyright, Lars Kjær Dideriksen |
|
2010 - tekst |
Indlæg fra arkiv på vej Fra AOA.dk: Tekst
|
Tekst |
2010 - may 14 | |
Fredagsdilemma: Blip eller Balkan Første rigtige blog-indlæg på AOA.dk:
Af en koncertjunkies bekendelser - del 1... |
|
Så er min musikblog på Aoa.dk skudt i gang. Lækkert! Jeg skal fremover skrive lidt om hvad der sker af spændende ting på den århusianske musikscene. Denne første gang gør jeg det dog kort, da jeg vil kaste lys på to ting. Ja, naturligvis foregår de nogenlunde samtidigt, så jeg må vælge. Torsdag begyndte den ottende Lyd + Litteratur-festival. Fire dage hvor ord møder musik på meget forskellig vis. Formentligt lige fra det primale til det skægkrassende intellektuelle. Jeg ved ikke hvor meget, jeg når af det. Jeg har tidligere haft fornøjelse af at opleve TS Høeg, MikkelModulererMarius, Clean Boys og Band Ane i forskellige sammenhænge. Så dem vil jeg godt anbefale, man tjekker ud. |
|
Min trang til at opsøge ting, jeg ikke kender gør også, at jeg bliver pirret af resten af programmet, for der er jeg lidt på bar bund. Desuden ville jeg egentligt gerne se Michael Mørkholt, der også optræder. Ham har jeg også set flere gange før, men det er snart længe siden. Han slog i sin tid sine folder på Det Jyske Kunstakademi som lydkunstner og collagemester med en meget legesyg indfaldsvinkel. Bl.a. i bandet Jab Mica Och El, som modtog Danmarks Radios ’Radium’-pris. Nu laver han musik under navnet Solhorn og jeg kunne godt bruge et gensyn og genlyt med hans prikkende og blippende electronica, der lyder som en børnehave fanget i en rystet Pepsicola. Men, men, men... valget er ikke let, så med håb om at han og flere af de andre spændende kunstnere rammer Århus en anden gang, tager jeg en mere tilbagelænet fredag aften i Vestergade. Dog: er man nysgerrig om Lyd + Litteratur-festivalen, der foregår forskellige steder i byen, bør man besøge http://www.lydpluslitteratur.dk/ og http://www.lips.dk/. Måske når jeg lidt af det i weekenden, hvem ved? I aften vælger jeg Blue Shadow Caravan, der er en balkan-duo med base i Århus, der spiller akustiske sange. Jeg kan ikke henvise til hjemmesider med lyd eller video, men det skyldes formentligt, at duoen er et relativt nyt projekt. Ikke engang Google er megen hjælp. Jeg har set dem engang før, da de varmede op for det århusianske balkan-orkester KURvE, og det gjorde de forbavsende godt. Med en flot samling traditionelle folkesange og egne numre formåede de at fange den intimitet, som så mange af de mere amerikansk inspirerede ”singer/songwriters” higer efter. De mixer dog et melodisk landskab fra det sydslaviske ind i blandingen, så sangene for danske ører lyder noget mere forfriskende end det, vi mest bliver præsenteret for. Så en klar anbefaling herfra. Det foregår på Café Vestergade klokken 21.00 i aften fredag. Vi ses derude! Lars Facebook events: Lyd + Litteratur Blue Shadow Caravan |
2010 - may 14 |
Så sker der ting og sager på AOA.dk Så kom AOA-bloggen op og køre. Præsentationen af mig på sitet lyder sådan her:
Musikblogger - Lars Kjær Dideriksen Lars Kjær Dideriksen står bag pladeselskabet Sound Of Perpetual Astonishment (SOPA) og har skrevet om musik for bl.a. Geiger, Soundvenue samt bidraget til bogen ”Rock i Århus”. I 2004 stod han bag bogen, cd’en og hjemmesiden ’århus:nu’, der senere blev til en nyhedsside om musikscenen i Århus. Tidligere endnu startede han Supertanker, der var en hjemmeside, som bragte nyheder om dansk musik på engelsk. På nuværende tidspunkt skriver han – foruden denne blog på aoa.dk – i bloggen ’Støj på overfladen’ og dokumenterer hvad der rører sig på den århusianske musikscene. Derudover arrangerer Lars Kjær Dideriksen koncerter under SOPA-navnet i ny og næ. Han er uddannet journalist og arbejder til dagligt med kommunikation i uddannelsessektoren for Danmarks tredjestørste uddannelsesinstitution VIA University College. Læs mere om Lars Kjær Dideriksen på: larsdideriksen.com |
2010 - april 28
|
Musikalsk slutspurt inden sommerferien I den nærmeste fremtid starter jeg med at blogge for hjemmesiden Alt Om Århus. Det skal hovedsageligt handle om Århus og musik. Dog er teknikken ikke helt på plads endnu. Jeg var derfor for tidligt ude med min første blog der. Men så har jeg da heldigvis Støj På Overfladen, så teksten ikke går helt til spilde. Værsgo... Overskriften til disse første ytringer som nyslået blogger på AOA.dk kunne lige så godt have lydt: "En koncertjunkies bekendelser." Sommerens festivalsæson nærmer sig, hvor spillestederne går i hi. Men inden det sker ser det ud til, at det bliver noget af en slutspurt rundt på de lokale scener i Århus. Det bliver en travl tid. Skal I med? Elektroniske udskejelser Teatralsk kultorkester Pop eller beskidt rock? Foråret rockes ind |
Se, nu er der allerede skrevet meget og vi er kun en uge fremme. Der kommer mere i næste blog. Men en hurtig oversigt over kommende arrangementer, der er interessante, kunne lyde sådan her: 4. maj: The Black Heart Procession, Voxhall 7+8+9. maj: Spor Festival 8. maj: Mejlgade for mangfoldighed 2010 10. maj: Master Musicians of Bukkake + Spektr, Lobby 10. maj: Venetian Snares + Otto Von Schirach, Musikcaféen 13.-16. maj: Lyd+Litteratur #8, Musikcaféen 20. maj: InterSPOT (international optakt til Spot Festival), diverse spillesteder 21. maj: Opsang 2010 (debatarrangement under Spot Festival), Musikhuset 21.-23. maj: Spot Festival, Musikhuset m.v. 24. maj: Woven Hand, Voxhall 25. maj: Wilco, Musikhuset Og så kommer der sikkert en lang række arrangementer omkring i byen under Spot Festivalen, som er værd at tjekke ud. Dem skriver jeg nok om inden længe, mens jeg også vil skrive fra selve Spot Festivalen. Vi ses derude! Lars |